Blåbærstuen

Velkommen på Blåbærstuen

På Blåbærstuen er vi 13 glade børn og 3 glade voksne. Vi elsker at synge, danse fjollet, læse bøger, grine, lege, male, hoppe, lege med vand, tumle på vores grønne madras og slå en masse prutter.

K. 9 spiser vi formiddagsfrugt, der sidder vi ved vores fællesbord og spiser og hygger os. Vi snakker om frugterne og når vi har spist synger vi nogle sange. Når det er godt vejr går vi på legepladsen og spiser formiddagsfrugt.

Vi kan godt lide at være ude, så det er vi tit, og der er der rig mulighed for at bruge sin krop, cykle på de gule cykler, lege med sand og smage på lækre sandkager, gynge i vores hængekøje, spille bold, lege fanger og alt muligt andet sjov og ballade.

Hver tirsdag går vi på en fællestur. Det kan fx være over på kirkegården hvor der er en masse ting af se på og snakke om. Det kan også være på en af legepladserne i nærområdet, hvor vi nogen gange tager madpakker med. Vi har smarte vogne hvor der kan sidde 4 børn i, der sidder de mindste og de største øver sig i at gå. Vi har også lige fået 2 Christiania Cykler, så vi kan komme på lange ture og nyde den gode udsigt fra cyklen. Der er cykelhjælme til alle.Vi kan godt lide at dele os op i mindre grupper, og lave aktiviteter der passer til alder og hvad børnene kan. Det kan fx være tumlehold, lege med vand på badeværelset, teaterture, male og klistre, gå tur, eller bare hygge og lege på stuen.

Vi øver os hver dag i selv at tage tøj og sko af og på, kravle op og ned af stolene når vi skal spise, spise med gaffel eller ske, hælde op i glasset, og sige stop hvis nogen driller.

Om eftermiddagen når vi har spist boller leger vi på stuen eller på vores legeplads indtil vores forældre kommer og henter os. Så siger vi farvel og på gensyn i morgen.

FOKUSPUNKT

Stue og periode: Blåbærstuen – forår 2023

Tema: Selvhjulpne børn ved eftermiddagsmåltidet.

Formål med tema:

Vi har gennem den sidste tid oplevet at vores eftermiddagsmåltid hurtig gik i opbrud og børnene blev urolige. Derfor vil vi se om vi kan bringe mere selvhjulpenhed og deltagelse ind i eftermiddagsmåltidet. Det håber vi vil give børnene mere ro og lyst til at sidde ved bordet, spise deres mad færdig og samtidig øve sig i at kunne selv.

Aktiviteter:

Vi skal øve at smøre smør på brødet, selv hælde op fra små kander, sende skåle med grøntsager videre til en ven og tørre op hvis vi spilder. Når børnene har spist færdig skal de selv bære deres glas over på vognen og smide skrald i skraldespanden. Børnene kender allerede til den del fra frokostmåltidet, og derfor gir det mening at overføre det til eftermiddagsmåltidet. Vi tænker at sætte de største børn sammen i den ene ende af bordet så de kan inspirere og hjælpe hinanden. De voksne er selvfølgelig tæt på og kan hjælpe og motivere. Det tager tid at ændre på rutiner og vaner og derfor starter vi med de store børn og så følger de små.

Hvilke læreplanstemaer berør temaet:

Krop, sanser og bevægelse:

Barnet lærer, sanser og danner erfaringer med kroppen. Derfor skal læringsmiljøet støtte op om hvert barns forudsætning og erfaring med krop og sanser. Kroppens benzin er mad og derfor vil vi skabe et rum der giver børnene mulighed og lyst til, både at lave sin mad selv og spise den. De voksne skal vise vej, men lade børnene danne deres egne erfaringer.

Det kræver koncentration og finmotorik at smøre smør på sin brød. Begge hænder skal bruges og koordineres. De skal holde på brødet og kniven og smøre smørret ud. De voksne kan stille sig bag barnet og hjælpe ved at holde deres hænder på barnets hænder, så barnet oplever hvordan det kan gøres. Derefter skal barnet øve sig og danne sine egne erfaringer. Barnet får lov til at røre ved smørret, slikke på kniven og spise smør og brød adskilt hvis det er det det har lyst til. På den måde bringes der flere af barnets sanser i spil. De voksne motiverer og bakker op om barnets lyst og initiativer.

Alsidig personlig udvikling:

Læringsmiljøet skal støtte op om barnets personlige udvikling. Det skal på samme tid være udfordrende og trygt. Barnet kan få nye erfaringer med at kunne selv og samtidig føle sig tryg ved at få hjælp hvis det bliver for svært. Derfor er det vigtigt de voksne er opmærksomme og klar til at hjælpe og støtte barnet. Når barnet oplever at det selv kan smøre sin mad, skal disse små sejre mødes med anerkendende blikke og følelsen af at de er betydningsfulde i gruppen. Det giver barnet lyst til at forsøge sig med nye udfordringer.

Forventet mål:

Vi forventer nogle gode og hyggelige eftermiddagssamlinger hvor børnene har lyst til at sidde ved bordet og spise sammen. At børnene er deltagende og selv smører deres brød, og at de skaber ringe i vandet så de mindre børn også giver udtryk for at de også gerne til prøve. Vi håber at høre at de også beder om at få lov til at smøre deres egen mad derhjemme.

De mest målbare faktorer er at:

At de voksne støtter op om selvhjulpenheden
At børnene selv lærer at smøre smør på sit brød.

Fokuspunkter

Stue og periode

Blåbær
Forår/sommer 2022

Tema:
Sprog; det verbale og det kropslige

Formål med tema:

Samspil og dialog mellem de voksne og barnet samt barn og barn imellem spiller en væsentlig rolle, når børn skal tilegne sig sprog. Vi vil derfor sætte fokus på dialogen både i hverdagssituationer og i læsesituationer. Formålet er at skabe flere deltagelsesmuligheder og at øge barnets forudsætninger for at indgå i samvær og leg med andre børn.

Aktiviteter:

Vi vil øve babytegn omkring hverdagssituationer. Vi vil kombinere ord med babytegn, så de børn, der endnu ikke har et verbalt sprog, får et sprog til at udtrykke deres ønsker. I spisesituationer vil vi sige; ”Vil du have mere mad (eller drikke)” samtidig med, at vi viser håndtegnet for ”mere”, så barnet forstår sammenhængen og med tiden selv vil bruge tegnet i sin kommunikation til de voksne. Ligeledes vil vi bruge tegnene for ”mad”, ”drikke”, ”færdig”, ”ble” og ”sut” i hverdagen.

Vi vil bruge dialogisk læsning som redskab til at indgå i gode samtaler. Vi vil læse højt fra billedbøger samtidig med, at vi sideløbende har en dialog omkring det, vi læser. Når vi har læst bogen, vil vi tale om det, vi har læst og evt. bruge det i en leg, så ordene kommer ind med kroppen.

Derudover vil vi have fokus på sprog i løbet af dagen ved at indgå i samtaler med børnene, hvor vi bruger understøttende sprogstrategier. Dvs. at vi i samtaler bl.a. vil stille åbne spørgsmål, give barnet tid til at svare, forklare de ord barnet ikke kender og relatere ordene til noget, barnet kender i forvejen. Vi vil motivere børnene til at indgå i samtaler ved at følge barnets interesse og ved at lege med sproget, når det er muligt, f.eks. ved rim og remser i morgensamlingerne eller ved at spørge ind til, hvad barnet har lavet i weekenden, når vi spiser frokost.

Læreplanstemaer:

Krop, sanser og bevægelse:

Når det lille barn skal lære at bruge babytegn, kræver det øvelse at forme hænderne og armene på den rigtige måde i den rigtige sammenhæng. Barnet bruger sine sanser til at lytte efter, hvad den voksne siger, se hvad hun gør med sine hænder og imitere den voksnes bevægelser. Barnet udvikler sin evne til at aflæse og forstå andres gestik og mimik samtidig med, at barnet bruger sin egen krop til at udtrykke sig selv.

Kommunikation og sprog:

Både i hverdagssamtaler og aktiviteter omkring dialogisk læsning indgår børnene i et fællesskab, der støtter deres kommunikative og sproglige udvikling. Udover at udvide deres sprogforståelse, ordforråd, udtale og sætningsdannelse, får de også en følelse af at være sammen om noget. Deres kommunikation og sprog bliver udviklet både i fællesskaber med andre børn og med personalet. De lærer fra hinanden på tværs af aldre. Det pædagogiske personale fungerer som sproglige rollemodeller, hvor vi guider børnene til at udvikle en passende kommunikation. For eksempel øver børnene sig i at skiftes til at være i en tale- og en lytteposition.

Alsidig personlig udvikling:

Ved at deltage i fællesskaber får børnene erfaringer med at navigere i dem. De øger deres dannelse i turtagning og deres deltagelseskompetencer ved at balancere mellem iagttagende og initiativtagende positioner både i kommunikationen med babytegn, i hverdagssamtalerne og omkring den dialogiske læsning. De øver sig i at deltage i forskellige samspil i de forskellige relationer, de indgår i.

Forventet mål:

Vi forventer, at børnene forøger deres ordforråd, sprogforståelse og kommunikative kompetencer og bliver bedre til at give udtryk for deres behov og ønsker. Vi forventer, at børnene lærer at skifte mellem at være den, der udtrykker sig og at være den, der modtager. Samtidig har vi en forventning om, at det vil styrke det sociale fællesskab.