Vi lægger vægt på

Pædagogiske principper

Vi vil bestræbe os på at skabe optimale udviklingsbetingelser for barnet og skabe en tryg, stimulerende og indholdsrig hverdag. Vi vil først og fremmest tilrettelægge dagen ud fra børnenes behov og ikke for at tilfredsstille forældrenes, politikernes og personales krav om oplevelser og aktiviteter. Vi vil til enhver tid vægte nærvær og kvalitet i samværet med børnene højere end antallet af aktiviteter.

Vi er en institution der bestræber os på at skabe et miljø, hvor forældre er trygge ved at aflevere deres børn og et miljø hvor børnene oplever, at de er noget særligt, uanset hudfarve, religion, sprog og sociale forhold.