Torsdagsrock

’Torsdagsrock’ er en aktivitet vi har på tværs af huset, som løber hen over vinterhalvåret. Torsdagsrock er en kombination af leg, sang, dans og bevægelse.

Børnene er aldersopdelte i 3 grupper. Vi kalder dem lille-hold, mellem-hold og stor-hold. Lilleholdet er på Hindbærstuen, mellemholdet er på Jordbærstuen og storeholdet er på legepladsen.

De planlagte programmer for hvert hold er udarbejdet ud fra de forskellige aldersgrupper og niveauer. Holdenes program gør at vi kommer omkring de forskellige læreplanstemaer, som er uddybet under de pædagogiske overvejelser.

Programmet har til formål at styrke det sociale fællesskab, sproget, nærvær, motorik, musikalitet og kropsbevidsthed gennem musik, leg og bevægelse. Dette gør vi igennem gentagelser og genkendelighed fra gang til gang samt at skabe tryghed og succesoplevelser for børnene.

Torsdagsrock skal være sjovt og hyggeligt og give alle børn mulighed for at deltage. Børnene deltager i musiske lege hvor vi bruger vores krop, musikinstrumenter, fantasi og spontanitet. Ud fra det lærer børnene at være opmærksomme på hinanden, øve koncentration, tålmodighed, at være gode ved hinanden, at dele med sine venner og opleve fællesskabsfølelsen.

Under linket her, kan I læse programmerne for torsdagsrock og vores pædagogiske overvejelser: Torsdagsrock hold og pædagogiske overvejelser